Brug for hjælp? – kontakt os i dag:
Fjernvarme installation og service
Fjernvarmeanlæg er en let, billig og populær energiløsning i Danmark. Mere end 62% af alle danske boliger er opvarmet med fjernvarme – og der kommer hele tiden flere til. Fjernvarme er oftest overskudsvarme fra produktion af elektricitet og varme fra afbrændingen af affald, som også gør denne energiform til en miljøvenlig opvarmningsform for private boliger.
Da fjernvarme er den mest brugte opvarmningsform i Danmark betyder det også at prisen er lav. Du har altså mulighed for at spare penge på din varmeregning samtidig med, at det er til gavn for miljøet.
Sidst men ikke mindst er fjernvarme den opvarmningsform som er lettest at få adgang og hvor du er fremtidssikret bedst muligt.
Installation af fjernvarmeanlæg i Aabybro
Hos Bedre Energi Aabybro kan vi hjælpe dig med at få fjernvarme etableret i din bolig. Vi har stor ekspertise i at etablere effektive fjernvarmeløsninger i alle former for byggeri. Der er dog én forudsætning som skal være opfyldt: Der, hvor bygningen er placeret, skal der være rørforbindelser til fjernvarmeværket, som man kan tilkoble sig. Hvis fjernvarme lyder som den rigtige løsning for dig, så tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende snak. Få svar på spørgsmål som “kan jeg få fjernvarme?” og “hvad er levetiden på et fjernvarmeanlæg?” eller angående prisen på fjernvarmeanlæg.
Vi kan også optimere dit fjernvarmeanlæg
Vi kan optimere din nuværende fjernvarmeinstallation på følgende måder:
Nye ventiler
Termostatventiler på de ældre fjernvarmeanlæg (over 10-15 år) måler kun på vandtemperaturen i rørene – ikke på rumtemperaturen! En udskiftning af ventiler og termostater sikrer dig en bedre energiøkonomi.
Nye gulvvarmeventiler
Udskiftning af manuelle gulvvarmeventiler til intelligente termostater eller elektronisk styring.
A-mærket cirkulationspumpe
Med en A-mærket cirkulationspumpe er du sikker på at nedbringe strømforbruget til et minimalt niveau.
Ny varmvandsbeholder/veksler
Ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder (over 10 år) kan du reducere varmespildet og øge boligens energimærkning.
Isolering af varmerør
Reducering af varmetabet
Vejrkompenseringsanlæg
Et optimeret anlæg sikrer dig minimalt varmetab fra centralvarmerørene i ejendommen.
Hvad er fjernvarme?
I korte træk består fjernvarme af varmt vand fra et nærtliggende kraftværk, som bliver fordelt ud til lokale boliger via et højisoleret rørsystem, der løber gennem byens gader og stræder. I boligerne anvendes det varme vand til at opvarme radiatorer, gulvvarme eller som brugsvand i husstandenes vandhaner, brusere eller hårde hvidevarer. Når fjernvarmevandet har afgivet varmen, så sendes det retur til kraftævrket hvor det opvarmes påny.
Din varmeregning ved valg af fjernvarme
Ved valg fjernvarme vælger du samtidig en langt billigere opvarmningsform sammenlignet med gas, olie eller elvarme. Den præcise pris på fjernvarme er svær at præcisere helt korrekt, da der er flere faktorer, som har en påvirkning på prisen. Det er først og fremmest fjernvarmeanlæggets egen økonomi. Samtidig har din boligs beliggenhed i forhold til fjernvarmeanlægget ligeledes en betydelig rolle. Til sidst bliver prisen selvfølgelig også påvirket af netop den pris på det brændstof, som fjernvarmeværket benytter sig af.
Service af fjernvarmeanlæg
Dit fjernvarmeanlæg har samtidig en lang levetid, hvor vores generelle erfaring er, at levetiden oftest er 30 år eller mere. Det er samtidig ekstremt sjældent, at det er nødvendigt at udskifte dele og komponenter på anlægget. Derved er det en driftssikker, og ikke mindst en billig opvarmningsform til din bolig.
Vores anbefaling er, at dit anlæg bør serviceres og efterses mindst en gang om året af en professionel VVS-installatør. Når du vælger Bedre Bad Aabybro til oprettelse af en serviceaftale, så sikrer du en effektiv service uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig får du besøg af en af vores kompetente og erfarne medarbejdere, som sikrer dig et velfungerende og veltrimmet anlæg. Det er eksempelvis vigtigt, at filtrene på fjernvarmerørene renses.
Kontakt os allerede i dag for et tilbud
Tag en snak med os — du skal blot kontakte en VVS- og energimontør fra Ny-Bro VVS & Ventilation – Bedre Bad Aabybro om dine muligheder for fjernvarme og gode besparelser ved modernisering af eksisterende anlæg.
Kontakt os for et tjek af dit anlæg. Du finder kontaktinformationer til din lokale energivejleder i Aabybro og omegn herunder.
Vi løser alle typer fjernvarmeopgaver over hele Thy, Vendssyssel, Himmerland, herunder i Fjerritslev, Brønderslev, Hjørring, Dronninglund, Aalborg, Støvring, Skørping og Løgstør.